Så fik vi taget hul på patruljeblogsne. Høge og Tiger fik i går lavet deres blogs, og de er blevet rigtig fine. De er endnu ikke færdige, men det bliver de over de næste par uger.
Snakken gik lystigt om alle de sjove ting de ville skrive. Nogle snakkede om at skrive om kæresterygter i gruppen, andre om når lederne kvajede sig…så det skal nok blive sjovt.
Det er dog vigtigt, at jeg/vi får formidlet, at der kun er en hårfin balance mellem humor, og på utilsigtet at få hængt kammerater ud. Men det tager jeg en snak med spejderne om, når de begynder at skrive deres første poster på næste møde.
Jeg vil endvidere producere en lille folder med en manual til hvordan det nu lige er, at man logger ind og skriver, får lagt billeder ind i teksten osv osv…da det jo er ting der er nemme at glemme.
Tag et kig på de to nye blogs; Hovedet på huggebloggen og Vibytigeres Weblog
Det er i øvrigt min plan at skrive en lille artikel om projektet og sende det til Korpset, til et af medlemsbladende – for det er alt andet lige, lidt sjovere at blogge om spejder halløj, hvis nu der var andre spejdere der gjorde det samme, så man på den måde kunne få indblik i, hvad man laver andre steder.


